onsdag den 22. maj 2013

om alt det der gik galt og meget mere


Dagen er d 22 maj 2013. Jeg befinder mig i Sydfrankrig, men kunne lige så godt befinde mig i Nordsverige - det regner helt vildt og temperaturen sniger sig ikke gerne over 15 grader. This is NOT what I expected!! Okay, vi har da haft nogle solskinsdage - og det var skønt! Men pt ser vejrguderne ikke ud til at give andet end regn i resten af maj. Chiant, som man ville sige her!!


Nå, en masse er jo sket siden sidst. Og ikke af det gode. Jeg kan jo starte med at fortælle, at trods de mange forhindringer vi overvandt i forhold til turen til København, blev den aflyst i SIDSTE øjeblik. To dage før afrejsen fik jeg at vide at min kollega ikke måtte flyve og var blevet sygemeldt med meget ondt i ryggen. Fuck. Nå, men hvad så med en vikar? Der var en enkelt i spil, men hun var ikke rigtig vildt i varmen for at tage af sted. så sørme om turen så ikke blev aflyst i sidste ende. Det var temmelig bittert især fordi det var noget af det eneste som var "mit" projekt, som jeg havde planlagt og glædet mig til at vise eleverne København og alle de forskelle og ligheder... Men bref! Det kan jo ikke gøres om nu.

Så var der en periode hvor jeg overtog nogle af Veroniques klasser, imens hun var sygemeldt. Det var fedt at have klasserne på egen hånd og ikke føle sig afhængig af at spørge mine kollegaer hvad jeg kunne hjælpe med hele tiden. Men det var også lidt underligt fordi jeg allerede begyndte at fornemme at skoleåret sang på sidste vers og at jeg ikke rigtig kunne nå at få et forhold til dem. I det hele taget har den sidste tid været en lidt skuffende erkendelse af, at jeg kunne have fået meget mere ud af dette skoleår, hvis vi fra starten havde afstemt hinandens forventninger noget mere. Men så gik tiden og jeg fik aldrig ansvaret 100% for en klasse som var min. Det er bare vildt ærgerligt og lige nu er jeg død-hamrende-træt af at være sprogassistent og lalle rundt og ikke have noget ansvar. Jeg vil gerne snart hjem og have et rigtigt job, hvor jeg føler at jeg gør en forskel og ikke bare er en "coup de main".

De næste par uger er ikke særlig veldefinerede. Højst sandsynligt har jeg ikke noget at lave, så jeg håber vejret bliver bedre, så jeg kan få det bedste ud af den sidste tid i Toulouse.

fredag den 15. marts 2013

Oh nooo! Kryds alle fingre, mand!





God - fredag - eftermiddag
Som I nok har bemærket så er der nogle forhandlinger i Danmark, som ikke lige går som de skal. Det er selvfølgelig i sig selv bekymrende, men hvad jeg ikke lige havde regnet med, er, at det måske kan sætte en stopper for min Københavnertur med mine elever!
Vi ankommer nemlig d 4 april og hvis der bliver Lock out d. 1, så er der hverken elever eller lærere på skolen. Hvor uheldig har man lov til at være?
Nu har jeg ventet spændt i over en uge på nyt derhjemmefra, men det ser stadig ud til at det ikke går så godt med forhandlingerne. Oh no! Så kryds lige fingrene for at de rykker lock outen 14 dage eller bliver enige, så mit projekt ikke falder til jorden!
God weekend og god karma!

søndag den 27. januar 2013

Turen går til København

Turen går til København
Så er der nyt ang projekt Danmark - det er blevet godkendt - YES! Så vi er 7 elever og 2 lærere som drager mod København i april på besøg på Kastanievej Efterskole. Det bliver helt vildt spændende. Jeg glæder mig også til at undervise klassen alene og skulle føre et undervisningsforløb helt til dørs. 
Starten af det nye år var ikke lige den aller bedste: jeg blev bedt om at tage en af mine kollegaers timer og det havde jeg ikke noget imod - men jeg havde bare en rigtig træls oplevelse med en af klasserne. De var bare nogle skarn og det var vildt svært for mig at skælde dem ud fordi de ikke rigtig forstår engelsk og jeg har ikke rigtig udviklet det store vokabularium af skældsord endnu (ikke nogle man bør sige til eleverne i hvert fald). Well, det sker jo for alle at man har en dum klasse osv osv. Det fik mig bare til at tænke: hvorfor F***** er det at jeg skal gøre mig umage med at lære nogen noget når de er fuldstændig ligeglade? Heldigvis er alle klasserne ikke sådan, men der er en del netop fordi det er en teknisk skole - de fleste vil hellere reparere deres motorcykel end at læse engelsk (På læreruddannelsen ville man kalde det et "vækstpunkt").

Ellers går det super fint - jeg er så småt i gang med at sondere terrænet for om der mon skulle være noget arbejde til mig. Bare en gang om ugen oder so. Har skrevet til et vandrehjem, men har ikke hørt noget. Ikke fordi jeg har voldsomt travlt. Jeg kan jo godt overleve på min støtte - med mindre jeg bliver accepteret på alle de danseworkshopper jeg har meldt mig til - hø! Men det er meget rart at have noget at få tiden til at gå med, at få brugt sproget noget mere og møde nogle flere mennesker! Især hvis man bliver i Toulouse i ferierne, er der brug for noget at rive i - og der er jo trods alt i gennemsnit 2 ugers ferie per 7 ugers arbejde. Det er fuuuuuuuuldstændig vandvittigt!!!  Desuden ville det kunne give mig noget netværk i tilfælde af at jeg skulle have lyst til at blive lidt i Toulouse. Det overvejer jeg ret kraftigt, men intet er forudsagt på forhånd!

Bon dimanche à tous
Her er i øvrigt et billede fra skitur med skolen - o la la!

lørdag den 22. december 2012

Oh du søde juletid – hvor er du henne?


Der er én ting jeg elsker ved Frankrig og det er at julen er så dejlig neddæmpet. Ikke noget med vandvittige reklamer i begyndelsen af oktober og WHAM i enhver butik man betræder, nej hernede kommer julen lige så stille og roligt snigende. Hvilket gør at jeg rent faktisk glæder mig til den fordi den ikke hænger mig ud af halsen som den gør i Danmark. Og da jeg nu sidder i lufthavnen og venter på at gense min familie og mine venner bliver det jo kun endnu bedre! Skønt!
Jeg glæder mig til at komme hjem, men det er en anden følelse end sidst jeg sad i en lufthavn før jul og havde været ERASMUS student i Grenoble. For nu ved jeg at jeg skal tilbage igen – så julen bliver ”kun” en visit i Danmark. Og det er faktisk ganske udmærket, for jeg er rigtig glad for at være hernede, er slet ikke færdig med at lære folk at kende, udforske byen, blive bedre til mit franske. Så deraf kan man konkludere at 4 måneder i udlandet ikke er nok, nej der skal mere til! Med hensyn til sproget så går det jo selvfølgelig stadig fremad stille og roligt. Vil stadig gerne være bedre til at udtale ordene, selvom mange allerede siger at jeg har en udmærket udtale. Og så vil jeg jo også gerne lære en masse flere ord!

Nå nok om det! På undervisningsfronten går det også rigtig godt. Jeg er i gang med mit eget projekt i skolens CDI (computerrum), hvor eleverne løser opgaver i forbindelse med en fiktiv rejse. Mere om det senere!

Med en af skolens andetårsklasser skal jeg også i gang med et rigtigt spændende projekt i det nye år: Jeg er i gang med at planlægge et udvekslingsforløb med en 10 klasse i København som forhåbentlig udmønter sig i en tur til Kbh i april med 6-10 elever og min skøre engelskkollega Veronique. I begyndelsen af januar ved jeg om turen vil blive til noget så jeg krydser alt hvad der kan krydses. Elsker at arrangere ting og tror det kunne være en fed oplevelse for både elever og lærere at besøge København. Endnu mere om det senere! 

God jul til jer alle - Bonnes fêtes!

onsdag den 5. december 2012

En hyggelig aften på "kollegiet"

En hyggelig aften på "kollegiet"

Jeg orkede ikke lige at skulle til dans i dag. Med regnens trommen mod ruden og 4 dages dans forude besluttede jeg at blive hjemme. Jeg fik kokkereret mig en ordentlig skude mad til de næste par dage og så joinede et par stykker af dem fra gangen mig i køkkenet. Vi var Monique: min nabo, Manuela: rumænsk lærer fra en anden skole, Dodo: rengørings/køkkendame fra kantinen og Phillip: den til-døde-snakkende geografilærer med en endeløs række af jokes i ærmet (hvoraf jeg kun forstår ca halvdelen).
 Men vældigt hyggeligt var det! Så hyggeligt at jeg lige måtte nævne det her på bloggen:) Der er blevet noget mere liv på gangen de sidste par uger og det er skønt! Det er lidt spøjst at "hænge ud" med disse for det meste (undskyld) gamle mennesker, men det er altså også vældig sjovt. 

Phillip fik fx til aften lært mig at "sauter" (= at spring/hoppe) også kan betyde at knalde. Vel at mærke efter at jeg fik sagt at "je ne saute pas toujours" (jeg hopper ikke altid) - og ja - jeg snakkede om dans selvfølgelig!
 
Dodo havde medbragt den flaske rødvin jeg selv havde droppet at købe en time forinden (fordi jeg skulle til dans...) og så var der ellers historier fra de varme lande! Stakkels Giles som bor på den anden side af køkkenet, han er en stille, genert type som nok synes vi var ret irriterende. Men anyways. Til slut skulle jeg lige drilles lidt med min nye passion for Francis Cabrel. Det er nemlig sådan at man ikke kan lave ret meget uden at alle andre ved det, så når jeg engang imellem hører den CD jeg fik af mine kollegaer til min fødselsdag, så ved alle det. 

Så aftenen blev sluttet af i fællessang over "Petite Marie" og den får i hermed - til lidt inspiration måske:



Paroles:

Petite Marie, je parle de toi
parc'qu'avec ta petite voix
tes petite manies
tu as versé sur ma vie
des milliers de roses

Petite furie, je me bat pour toi
pour que dans dix mille ans de ça
on se retrouve à l'abri
sous un ciel aussi joli
que des milliers de roses

Je viens du ciel et les étoiles entre elles
Ne parlent que de toi
D'un musicien qui fait jouer ses mains
Sur un morceau de bois
De leur amour plus bleu que le ciel autour

Petite Marie, je t'attends transi
Sous une tuile de ton toit
Le vent de la nuit froide me renvoie la ballade
Que j'avais écrite pour toi

Petite furie, tu dis que la vie
C'est une bague à chaque doigt
Au soleil de Floride, moi mes poches sont vides
Et mes yeux pleurent de froid

torsdag den 29. november 2012

Tre måneders status

Kære dagbog


Hermed en tremåneders status om livet som sprogassistent. 
På det seneste er jeg ved at være godt træt af, ikke at vide hvad jeg skal og ikke at have noget ansvar for klasserne. Jeg troede at perioden efter ferien ville være bedre, men det er stadig meget ustruktureret og ofte står jeg op om morgenen uden at vide hvilke klasser jeg skal have sammen med hvem og hvorfor. MEN heldigvis ændrer det sig snart. om 1½ uge starter jeg et tema op sammen med førsteårsklasserne  (ja, dem hvor det hele roder og er totalt kaos, jf tidligere indlæg) De skal ud på en såkaldt "Armchair" rejse (Se EMUs beskrivelse her). Ergo, forestille sig at de rejser til en anden by i en weekend og løse nogle forskellige opgaver i den forbindelse. Jeg er ret spændt på, hvordan det bliver. Er selv ret entusiastisk omkring undervisningsmetoden, men mine kollegaer tror det bliver svært, måske for svært. Nu må vi se. Jeg bliver "tovholder" og de respektive lærere følger så med eleverne ned i CDI, computerrummet, hvor vi for det meste skal arbejde.

Jeg kan godt mærke at der er en stor forskel i vores syn på eleverne. Hvor jeg nok er idealist og går op i at alle får sagt noget i timerne osv, er de mere realistiske ("vores elever kan jo ikke en skid, de ved ikke engang hvordan man siger "meget" eller "jeg har" på engelsk") - hvilket de jo sådan set på nogle punkter har ret i (det gælder ikke alle elever, men der er helt klart en stor del som ikke har fået ret meget med sig fra école primaire og collège)

Men når man nu er blevet "opdraget" til at se det positive i alle elever fra læreruddannelsens side, er det altså noget andet at komme herned. I den forbindelse må jeg også sige at jeg somme tider er ved at falde bagover over de ting der bliver sagt om eleverne på lærerværelset. Tror ikke der er nogen af dem, som har hørt om socialkonstruktivisme, og hvad "den dårlige historie" om en elev kan have af betydning.

... og i fritiden!

Det går udemærket med at få tiden til at gå i fritiden. Jeg får naturligvis danset en hel del, men har også lært en gruppe med nogle andre sprogassistenter at kende. De har taget rigtig godt imod mig og jeg føler at jeg er "med i gruppen" selvom de kendte hinanden før de mødte mig. Det er godt at kende nogle folk man kan tage ud og drikke øl med og se byen! Ellers har jeg brugt Couchsurfing en smule og der er også et site som hedder "On va sortir" hvor man kan møde folk at gå ud med. Men det kræver selvfølgelig en del energi hele tiden at skulle forholde sig til nye mennesker, så det har jeg ikke fået brugt endnu. 
Jeg har også været ude med mine kollegaer et par gange og gennem bl.a. mine frivillige engelsktimer for lærerene, begynder jeg at kende dem lidt bedre - også dem jeg ikke lige arbejder sammen med. Så det er altsammen godt og snart skal der også afholdes julefrokost. To flasker snaps er til dét formål blevet bestilt med hjælp fra brormand, og så har jeg en hemmelig plan om at der skal synges en lille snapsesang eller to! De har ikke lært så meget dansk endnu, ikke ud over "hvordan går det" og "hold nu kæft"!

Og lad det være dagens sidste ord ;)