søndag den 27. januar 2013

Turen går til København

Turen går til København
Så er der nyt ang projekt Danmark - det er blevet godkendt - YES! Så vi er 7 elever og 2 lærere som drager mod København i april på besøg på Kastanievej Efterskole. Det bliver helt vildt spændende. Jeg glæder mig også til at undervise klassen alene og skulle føre et undervisningsforløb helt til dørs. 
Starten af det nye år var ikke lige den aller bedste: jeg blev bedt om at tage en af mine kollegaers timer og det havde jeg ikke noget imod - men jeg havde bare en rigtig træls oplevelse med en af klasserne. De var bare nogle skarn og det var vildt svært for mig at skælde dem ud fordi de ikke rigtig forstår engelsk og jeg har ikke rigtig udviklet det store vokabularium af skældsord endnu (ikke nogle man bør sige til eleverne i hvert fald). Well, det sker jo for alle at man har en dum klasse osv osv. Det fik mig bare til at tænke: hvorfor F***** er det at jeg skal gøre mig umage med at lære nogen noget når de er fuldstændig ligeglade? Heldigvis er alle klasserne ikke sådan, men der er en del netop fordi det er en teknisk skole - de fleste vil hellere reparere deres motorcykel end at læse engelsk (På læreruddannelsen ville man kalde det et "vækstpunkt").

Ellers går det super fint - jeg er så småt i gang med at sondere terrænet for om der mon skulle være noget arbejde til mig. Bare en gang om ugen oder so. Har skrevet til et vandrehjem, men har ikke hørt noget. Ikke fordi jeg har voldsomt travlt. Jeg kan jo godt overleve på min støtte - med mindre jeg bliver accepteret på alle de danseworkshopper jeg har meldt mig til - hø! Men det er meget rart at have noget at få tiden til at gå med, at få brugt sproget noget mere og møde nogle flere mennesker! Især hvis man bliver i Toulouse i ferierne, er der brug for noget at rive i - og der er jo trods alt i gennemsnit 2 ugers ferie per 7 ugers arbejde. Det er fuuuuuuuuldstændig vandvittigt!!!  Desuden ville det kunne give mig noget netværk i tilfælde af at jeg skulle have lyst til at blive lidt i Toulouse. Det overvejer jeg ret kraftigt, men intet er forudsagt på forhånd!

Bon dimanche à tous
Her er i øvrigt et billede fra skitur med skolen - o la la!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar