En hyggelig aften på "kollegiet"

En hyggelig aften på "kollegiet"

Jeg orkede ikke lige at skulle til dans i dag. Med regnens trommen mod ruden og 4 dages dans forude besluttede jeg at blive hjemme. Jeg fik kokkereret mig en ordentlig skude mad til de næste par dage og så joinede et par stykker af dem fra gangen mig i køkkenet. Vi var Monique: min nabo, Manuela: rumænsk lærer fra en anden skole, Dodo: rengørings/køkkendame fra kantinen og Phillip: den til-døde-snakkende geografilærer med en endeløs række af jokes i ærmet (hvoraf jeg kun forstår ca halvdelen).

 Men vældigt hyggeligt var det! Så hyggeligt at jeg lige måtte nævne det her på bloggen:) Der er blevet noget mere liv på gangen de sidste par uger og det er skønt! Det er lidt spøjst at "hænge ud" med disse for det meste (undskyld) gamle mennesker, men det er altså også vældig sjovt. 

Phillip fik fx til aften lært mig at "sauter" (= at spring/hoppe) også kan betyde at knalde. Vel at mærke efter at jeg fik sagt at "je ne saute pas toujours" (jeg hopper ikke altid) - og ja - jeg snakkede om dans selvfølgelig!

 

Dodo havde medbragt den flaske rødvin jeg selv havde droppet at købe en time forinden (fordi jeg skulle til dans...) og så var der ellers historier fra de varme lande! Stakkels Giles som bor på den anden side af køkkenet, han er en stille, genert type som nok synes vi var ret irriterende. Men anyways. Til slut skulle jeg lige drilles lidt med min nye passion for Francis Cabrel. Det er nemlig sådan at man ikke kan lave ret meget uden at alle andre ved det, så når jeg engang imellem hører den CD jeg fik af mine kollegaer til min fødselsdag, så ved alle det. 

Så aftenen blev sluttet af i fællessang over "Petite Marie" og den får i hermed - til lidt inspiration måske:

 Francis Cabrel - Petite Marie

Paroles:

Petite Marie, je parle de toi
parc'qu'avec ta petite voix
tes petite manies
tu as versé sur ma vie
des milliers de roses

Petite furie, je me bat pour toi
pour que dans dix mille ans de ça
on se retrouve à l'abri
sous un ciel aussi joli
que des milliers de roses

Je viens du ciel et les étoiles entre elles
Ne parlent que de toi
D'un musicien qui fait jouer ses mains
Sur un morceau de bois
De leur amour plus bleu que le ciel autour

Petite Marie, je t'attends transi
Sous une tuile de ton toit
Le vent de la nuit froide me renvoie la ballade
Que j'avais écrite pour toi

Petite furie, tu dis que la vie
C'est une bague à chaque doigt
Au soleil de Floride, moi mes poches sont vides
Et mes yeux pleurent de froid