Oh du søde juletid – hvor er du henne?

Der er én ting jeg elsker ved Frankrig og det er at julen er så dejlig neddæmpet. Ikke noget med vandvittige reklamer i begyndelsen af oktober og WHAM i enhver butik man betræder, nej hernede kommer julen lige så stille og roligt snigende. Hvilket gør at jeg rent faktisk glæder mig til den fordi den ikke hænger mig ud af halsen som den gør i Danmark. Og da jeg nu sidder i lufthavnen og venter på at gense min familie og mine venner bliver det jo kun endnu bedre! Skønt!

Jeg glæder mig til at komme hjem, men det er en anden følelse end sidst jeg sad i en lufthavn før jul og havde været ERASMUS student i Grenoble. For nu ved jeg at jeg skal tilbage igen – så julen bliver ”kun” en visit i Danmark. Og det er faktisk ganske udmærket, for jeg er rigtig glad for at være hernede, er slet ikke færdig med at lære folk at kende, udforske byen, blive bedre til mit franske. Så deraf kan man konkludere at 4 måneder i udlandet ikke er nok, nej der skal mere til! Med hensyn til sproget så går det jo selvfølgelig stadig fremad stille og roligt. Vil stadig gerne være bedre til at udtale ordene, selvom mange allerede siger at jeg har en udmærket udtale. Og så vil jeg jo også gerne lære en masse flere ord!

Nå nok om det! På undervisningsfronten går det også rigtig godt. Jeg er i gang med mit eget projekt i skolens CDI (computerrum), hvor eleverne løser opgaver i forbindelse med en fiktiv rejse. Mere om det senere!

Med en af skolens andetårsklasser skal jeg også i gang med et rigtigt spændende projekt i det nye år: Jeg er i gang med at planlægge et udvekslingsforløb med en 10 klasse i København som forhåbentlig udmønter sig i en tur til Kbh i april med 6-10 elever og min skøre engelskkollega Veronique. I begyndelsen af januar ved jeg om turen vil blive til noget så jeg krydser alt hvad der kan krydses. Elsker at arrangere ting og tror det kunne være en fed oplevelse for både elever og lærere at besøge København. Endnu mere om det senere! 

God jul til jer alle - Bonnes fêtes!

En hyggelig aften på "kollegiet"

En hyggelig aften på "kollegiet"

Jeg orkede ikke lige at skulle til dans i dag. Med regnens trommen mod ruden og 4 dages dans forude besluttede jeg at blive hjemme. Jeg fik kokkereret mig en ordentlig skude mad til de næste par dage og så joinede et par stykker af dem fra gangen mig i køkkenet. Vi var Monique: min nabo, Manuela: rumænsk lærer fra en anden skole, Dodo: rengørings/køkkendame fra kantinen og Phillip: den til-døde-snakkende geografilærer med en endeløs række af jokes i ærmet (hvoraf jeg kun forstår ca halvdelen).

 Men vældigt hyggeligt var det! Så hyggeligt at jeg lige måtte nævne det her på bloggen:) Der er blevet noget mere liv på gangen de sidste par uger og det er skønt! Det er lidt spøjst at "hænge ud" med disse for det meste (undskyld) gamle mennesker, men det er altså også vældig sjovt. 

Phillip fik fx til aften lært mig at "sauter" (= at spring/hoppe) også kan betyde at knalde. Vel at mærke efter at jeg fik sagt at "je ne saute pas toujours" (jeg hopper ikke altid) - og ja - jeg snakkede om dans selvfølgelig!

 

Dodo havde medbragt den flaske rødvin jeg selv havde droppet at købe en time forinden (fordi jeg skulle til dans...) og så var der ellers historier fra de varme lande! Stakkels Giles som bor på den anden side af køkkenet, han er en stille, genert type som nok synes vi var ret irriterende. Men anyways. Til slut skulle jeg lige drilles lidt med min nye passion for Francis Cabrel. Det er nemlig sådan at man ikke kan lave ret meget uden at alle andre ved det, så når jeg engang imellem hører den CD jeg fik af mine kollegaer til min fødselsdag, så ved alle det. 

Så aftenen blev sluttet af i fællessang over "Petite Marie" og den får i hermed - til lidt inspiration måske:

 Francis Cabrel - Petite Marie

Paroles:

Petite Marie, je parle de toi
parc'qu'avec ta petite voix
tes petite manies
tu as versé sur ma vie
des milliers de roses

Petite furie, je me bat pour toi
pour que dans dix mille ans de ça
on se retrouve à l'abri
sous un ciel aussi joli
que des milliers de roses

Je viens du ciel et les étoiles entre elles
Ne parlent que de toi
D'un musicien qui fait jouer ses mains
Sur un morceau de bois
De leur amour plus bleu que le ciel autour

Petite Marie, je t'attends transi
Sous une tuile de ton toit
Le vent de la nuit froide me renvoie la ballade
Que j'avais écrite pour toi

Petite furie, tu dis que la vie
C'est une bague à chaque doigt
Au soleil de Floride, moi mes poches sont vides
Et mes yeux pleurent de froid