onsdag den 22. maj 2013

om alt det der gik galt og meget mere


Dagen er d 22 maj 2013. Jeg befinder mig i Sydfrankrig, men kunne lige så godt befinde mig i Nordsverige - det regner helt vildt og temperaturen sniger sig ikke gerne over 15 grader. This is NOT what I expected!! Okay, vi har da haft nogle solskinsdage - og det var skønt! Men pt ser vejrguderne ikke ud til at give andet end regn i resten af maj. Chiant, som man ville sige her!!


Nå, en masse er jo sket siden sidst. Og ikke af det gode. Jeg kan jo starte med at fortælle, at trods de mange forhindringer vi overvandt i forhold til turen til København, blev den aflyst i SIDSTE øjeblik. To dage før afrejsen fik jeg at vide at min kollega ikke måtte flyve og var blevet sygemeldt med meget ondt i ryggen. Fuck. Nå, men hvad så med en vikar? Der var en enkelt i spil, men hun var ikke rigtig vildt i varmen for at tage af sted. så sørme om turen så ikke blev aflyst i sidste ende. Det var temmelig bittert især fordi det var noget af det eneste som var "mit" projekt, som jeg havde planlagt og glædet mig til at vise eleverne København og alle de forskelle og ligheder... Men bref! Det kan jo ikke gøres om nu.

Så var der en periode hvor jeg overtog nogle af Veroniques klasser, imens hun var sygemeldt. Det var fedt at have klasserne på egen hånd og ikke føle sig afhængig af at spørge mine kollegaer hvad jeg kunne hjælpe med hele tiden. Men det var også lidt underligt fordi jeg allerede begyndte at fornemme at skoleåret sang på sidste vers og at jeg ikke rigtig kunne nå at få et forhold til dem. I det hele taget har den sidste tid været en lidt skuffende erkendelse af, at jeg kunne have fået meget mere ud af dette skoleår, hvis vi fra starten havde afstemt hinandens forventninger noget mere. Men så gik tiden og jeg fik aldrig ansvaret 100% for en klasse som var min. Det er bare vildt ærgerligt og lige nu er jeg død-hamrende-træt af at være sprogassistent og lalle rundt og ikke have noget ansvar. Jeg vil gerne snart hjem og have et rigtigt job, hvor jeg føler at jeg gør en forskel og ikke bare er en "coup de main".

De næste par uger er ikke særlig veldefinerede. Højst sandsynligt har jeg ikke noget at lave, så jeg håber vejret bliver bedre, så jeg kan få det bedste ud af den sidste tid i Toulouse.

fredag den 15. marts 2013

Oh nooo! Kryds alle fingre, mand!





God - fredag - eftermiddag
Som I nok har bemærket så er der nogle forhandlinger i Danmark, som ikke lige går som de skal. Det er selvfølgelig i sig selv bekymrende, men hvad jeg ikke lige havde regnet med, er, at det måske kan sætte en stopper for min Københavnertur med mine elever!
Vi ankommer nemlig d 4 april og hvis der bliver Lock out d. 1, så er der hverken elever eller lærere på skolen. Hvor uheldig har man lov til at være?
Nu har jeg ventet spændt i over en uge på nyt derhjemmefra, men det ser stadig ud til at det ikke går så godt med forhandlingerne. Oh no! Så kryds lige fingrene for at de rykker lock outen 14 dage eller bliver enige, så mit projekt ikke falder til jorden!
God weekend og god karma!

søndag den 27. januar 2013

Turen går til København

Turen går til København
Så er der nyt ang projekt Danmark - det er blevet godkendt - YES! Så vi er 7 elever og 2 lærere som drager mod København i april på besøg på Kastanievej Efterskole. Det bliver helt vildt spændende. Jeg glæder mig også til at undervise klassen alene og skulle føre et undervisningsforløb helt til dørs. 
Starten af det nye år var ikke lige den aller bedste: jeg blev bedt om at tage en af mine kollegaers timer og det havde jeg ikke noget imod - men jeg havde bare en rigtig træls oplevelse med en af klasserne. De var bare nogle skarn og det var vildt svært for mig at skælde dem ud fordi de ikke rigtig forstår engelsk og jeg har ikke rigtig udviklet det store vokabularium af skældsord endnu (ikke nogle man bør sige til eleverne i hvert fald). Well, det sker jo for alle at man har en dum klasse osv osv. Det fik mig bare til at tænke: hvorfor F***** er det at jeg skal gøre mig umage med at lære nogen noget når de er fuldstændig ligeglade? Heldigvis er alle klasserne ikke sådan, men der er en del netop fordi det er en teknisk skole - de fleste vil hellere reparere deres motorcykel end at læse engelsk (På læreruddannelsen ville man kalde det et "vækstpunkt").

Ellers går det super fint - jeg er så småt i gang med at sondere terrænet for om der mon skulle være noget arbejde til mig. Bare en gang om ugen oder so. Har skrevet til et vandrehjem, men har ikke hørt noget. Ikke fordi jeg har voldsomt travlt. Jeg kan jo godt overleve på min støtte - med mindre jeg bliver accepteret på alle de danseworkshopper jeg har meldt mig til - hø! Men det er meget rart at have noget at få tiden til at gå med, at få brugt sproget noget mere og møde nogle flere mennesker! Især hvis man bliver i Toulouse i ferierne, er der brug for noget at rive i - og der er jo trods alt i gennemsnit 2 ugers ferie per 7 ugers arbejde. Det er fuuuuuuuuldstændig vandvittigt!!!  Desuden ville det kunne give mig noget netværk i tilfælde af at jeg skulle have lyst til at blive lidt i Toulouse. Det overvejer jeg ret kraftigt, men intet er forudsagt på forhånd!

Bon dimanche à tous
Her er i øvrigt et billede fra skitur med skolen - o la la!