Kære dagbog
Hermed en tremåneders status om livet som sprogassistent.
På det seneste er jeg ved at være godt træt af, ikke at vide hvad jeg skal og ikke at have noget ansvar for klasserne. Jeg troede at perioden efter ferien ville være bedre, men det er stadig meget ustruktureret og ofte står jeg op om morgenen uden at vide hvilke klasser jeg skal have sammen med hvem og hvorfor. MEN heldigvis ændrer det sig snart. om 1½ uge starter jeg et tema op sammen med førsteårsklasserne (ja, dem hvor det hele roder og er totalt kaos, jf tidligere indlæg) De skal ud på en såkaldt "Armchair" rejse (Se EMUs beskrivelse her). Ergo, forestille sig at de rejser til en anden by i en weekend og løse nogle forskellige opgaver i den forbindelse. Jeg er ret spændt på, hvordan det bliver. Er selv ret entusiastisk omkring undervisningsmetoden, men mine kollegaer tror det bliver svært, måske for svært. Nu må vi se. Jeg bliver "tovholder" og de respektive lærere følger så med eleverne ned i CDI, computerrummet, hvor vi for det meste skal arbejde.
Jeg kan godt mærke at der er en stor forskel i vores syn på eleverne. Hvor jeg nok er idealist og går op i at alle får sagt noget i timerne osv, er de mere realistiske ("vores elever kan jo ikke en skid, de ved ikke engang hvordan man siger "meget" eller "jeg har" på engelsk") - hvilket de jo sådan set på nogle punkter har ret i (det gælder ikke alle elever, men der er helt klart en stor del som ikke har fået ret meget med sig fra école primaire og collège)
Men når man nu er blevet "opdraget" til at se det positive i alle elever fra læreruddannelsens side, er det altså noget andet at komme herned. I den forbindelse må jeg også sige at jeg somme tider er ved at falde bagover over de ting der bliver sagt om eleverne på lærerværelset. Tror ikke der er nogen af dem, som har hørt om socialkonstruktivisme, og hvad "den dårlige historie" om en elev kan have af betydning.
... og i fritiden!
Det går udemærket med at få tiden til at gå i fritiden. Jeg får naturligvis danset en hel del, men har også lært en gruppe med nogle andre sprogassistenter at kende. De har taget rigtig godt imod mig og jeg føler at jeg er "med i gruppen" selvom de kendte hinanden før de mødte mig. Det er godt at kende nogle folk man kan tage ud og drikke øl med og se byen! Ellers har jeg brugt Couchsurfing en smule og der er også et site som hedder "On va sortir" hvor man kan møde folk at gå ud med. Men det kræver selvfølgelig en del energi hele tiden at skulle forholde sig til nye mennesker, så det har jeg ikke fået brugt endnu.
Jeg har også været ude med mine kollegaer et par gange og gennem bl.a. mine frivillige engelsktimer for lærerene, begynder jeg at kende dem lidt bedre - også dem jeg ikke lige arbejder sammen med. Så det er altsammen godt og snart skal der også afholdes julefrokost. To flasker snaps er til dét formål blevet bestilt med hjælp fra brormand, og så har jeg en hemmelig plan om at der skal synges en lille snapsesang eller to! De har ikke lært så meget dansk endnu, ikke ud over "hvordan går det" og "hold nu kæft"!
Og lad det være dagens sidste ord ;)
