Klasse og skoleledelse i Frankrig – en helt anden verden

Klasse og skoleledelse i Frankrig – en helt anden verden

Oven på mit lille vredesudbrud forledes, må jeg blot konstatere at tingene ER anderledes i Frankrig Nogle gange på godt – nogle gange på ondt. Men i virkeligheden er det svært at sætte plus og minus mærkater på kultur fordi det netop er en helt anden verden. Så man må prøve at tilpasse sig så godt man kan, uden selvfølgelig at overskride sine egne grænser og kodex’er. Det gælder også ifht undervisningen selvfølgelig. Jeg har nu prøvet at undervise en smule, stadig imens den anden lærer er til stede. Så jeg er stadig i gang med at fundere over hvordan min ”lærerpersonlighed” er og bliver. Jeg synes det er svært at skulle være streng fordi jeg ikke føler mig som en streng person – og fordi man skal være meget sikker på at man har ”ret” til at skælde ud, sende udenfor døren (som man gør her) osv. Men jeg kan tydeligt se at den af engelsklærerne, som holder eleverne i den korteste snor også er den som lærer dem mest og hun har stadig et godt forhold til eleverne fordi hun absolut ikke er uden humor! Så jeg vil prøve at være rimelig streng til en start når jeg får eleverne alene. Men synes stadig det er lidt kompliceret! Det bringer mig videre til at fortælle lidt om hvordan det franske skolesystem opdrager og leder:

Roland Garros: Eftersidning og besøg hos Vie Scolaire og skolesygeplejersken

Inden jeg kom til Frankrig var jeg blevet præsenteret for mange historier om hvordan undervisning og disciplinering foregik hernede. Fx at eleverne bliver sat i rækkefølge efter karakter fra bagerst til forrest, og at de konstant bliver bombarderet med karakterer. Så galt er det dog ikke! Men der er stadig forskel på hvordan det danske og franske skolesystem fungerer i forhold til disciplinering.

Eleverne har MANGE undervisningstimer i træk og ikke så mange pauser, så at eleverne bliver trætte og uoplagte til at lære i løbet af dagen undrer mig på ingen måde. Deres skoledag varer fra 8-17 inkl nogle små pauser og en lang spisepause. 

Men hvad gør man så for at disciplinere de unge mennesker til at møde til tiden, følge med i timerne og lave deres lektier? Der har det franske skolesystem nogle muligheder, som på ingen måde eksisterer i Danmark: Læreren står ikke alene med ansvaret for at opdrage på eleverne, men kan sende dem til:

1)      ”Vie Scolaire”* hvis de ikke opfører sig ordentligt 
2)      Skolesygeplejersken hvis de er trætte eller syge 

Derudover kan læreren forlange at eleverne bliver en ekstra time på skolen mellem 17-18 hvis de kommer for sent (det er ikke noget jeg har oplevet endnu dog). 

Min første tanke var, at det ville INGEN i Danmark finde sig i – og forældrene ville råbe og skrige som gale hvis deres børn fik en eftersidning. På den måde kan man sige at der også er nogle store kulturforskelle dér i forhold til hvad man som institution kan og ikke kan og hvor meget magt og autoritet man har. 

Ikke desto mindre virker det som et befrielse, at læreren – udover undervisningens faglige mål – ikke skal bruge evigheder på at skælde ud og forklare, men har nogle værktøjer som hjælper til opdragelse og disciplinering uden at det går ud over andre end den pågældende elev. Men det er endog temmelig behavioristisk og ikke noget som nødvendigvis afhjælper en elevs problemer, men blot fjerner dem fra undervisningen, så de ikke bliver et forstyrrende element for det faglige indhold. 

Jeg synes det er vandvittigt spændende at se hvor forskellige de to lande er på sådanne punkter. De kunne nok godt lære noget af Danmark, men måske kunne vi også lære noget af dem? Jeg tror jeg vil vente lidt med at tage stilling til dét spørgsmål… Hvad tænker I? 

*Vie Scolaire er en afdeling på enhver skole i Frankrig, som fx. ringer til forældrene hvis børnene ikke dukker op i skolen, de agerer gårdvagter og på en kostskole som R.G. sørger de også for at eleverne kommer i seng til tiden osv.

Kulturforskelle (som får mig op i det røde felt) part 1

... ja jeg skriver part 1, for jeg er ret sikker på at der sikkert kommer mere i løbet af året ;) Men det er jo det herlige ved at bo i et andet land - at man bliver opmærksom på, at det som bliver taget for givet i Danmark, ikke bliver taget for givet i Frankrig. Og omvendt. 

Fx her til aften, da jeg for første gang skulle synge i det her kor. En lettere excentrisk/energisk/entusiastisk dame irettesætter mig TYDELIGT da jeg kommer til at gabe imens vi venter på at de andre synger færdigt. Jeg tænker at det nok bare er hende, som er vild med dirigenten (En middelaldrende herre med masser af... pep!) - eller hvad ved jeg. Selvfølgelig er det ikke pænt at gabe, men det var altså et diskret lille ét! Men 5 minutter efter begynder hun gudhjælpemig at udspørge mig om alt muligt IMENS mr. Pep er i gang med at dirigere de andre stemmer. Og ikke ret lang tid snakker halvdelen af koret så højt med hinanden, at man knapt nok kan høre hvad tenorerne synger. Det underlige er, at det er som om det bare er helt i orden. Sådan er det bare! 

... men luk munden når du gaber! Ellers er der straf! Det er hermed noteret...

... Hvilket i øvrigt minder mig om en anden lille ting jeg har lagt mærke til: eleverne på skolen bliver strengt irrettesat hvis de taler med hinanden imens læreren underviser. Men hvis der er andre lærere til stede i lokalet, må de gerne tale - også selvom læreren underviser. OGSÅ selvom de taler om ligegyldige ting, som man sagtens kunne vente med til der var pause. Det er mig simpelthen virkelig ejendommeligt, for ikke at sige mærkeligt. Men det bringer mig videre til - i nærmeste fremtid - at skrive et indlæg om lærerens autoritet og de regler der findes på en skole som Roland Garros...

... to be continued!

Rystesammentur og UV planlægning

Rystesammentur 

Så er der nyt herfra! Sidste uge var jeg med halvdelen af de førsteårsstuderende og lærerne på overnatningstur i Bouconne, en skov udenfor Toulouse fra mandag til tirsdag. Skolen er vist en af de eneste i regionen, som laver denne slags ture, som jeg personligt i stor grad er fortaler for! Så det er ikke fordi det er normen i Frankrig. I det hele taget har jeg en fornemmelse af, at denne skole slet ikke er normen – eller i hvert fald ikke det jeg forventede var normen i Frankrig! Mere herom senere...

Nå, men det var lidt af et program vi havde de 2 dage, tidligt afsted, masser af sports og teateraaktiviteter hele dagen, selv efter aftensmaden skulle vi afsted på en 2 timers vandretur til et telegrafi-tårn (vi kom selvfølgelig forsinket afsted, så det var næsten mørkt da vi begyndte at gå. På det punkt lever franskmændene altså stadig op til forventningerne...). Hjemme i lejren igen sent om aftenen til afsluttende teater-impro konkurrence. Teater er noget de er ret seje til. Selvfølgelig ikke alle, men det overraskede mig meget positivt at fx mange af de "seje" elever stillede op og gik VILDT meget op i konkurrencen.

Jeg har ikke fået lov til at lægge billeder op af eleverne pt, så her kommer et par billeder af de voksne.

Benjamin, "teaterfyren" forklarer turens begivenheder

Fælles frokost

Jean-Francois (også kaldet Jeff) skyder med bue og pil

Det gjorde jeg også... og jeg var faktisk ret god hvis jeg selv skal sige det! Det kostede til gengæld et kæmpe blåt mærke.

Det var jo primært en rystesammentur for eleverne, men det gav også mig god mulighed for at lære nogle af lærerne at kende. Og da vi et stykke efter midnat havde smidt de sidste elever i deres telte, blev der snakket og hygget til sent - og så op igen kl 7!

Planlægning af undervisning - elev eller undervisningsdifferentiering?

Mine 3 engelskkollegaer har i år fået den udfordring at der "ovenfra" er kommet et krav om, at lærerne skal deles om alle førsteårsklasserne og at disse klasser skal deles ind i andre grupper end deres alm klasser. Derfor har de indtil videre besluttet at teste eleverne i forskellige kompetencer - mundtlig/skriftlig forståelse og kommunikation. I går holdt vi et møde hvor vi diskuterede hvordan vi skulle gribe det an. Veronique og jeg var enige om at selvom man siger at man vil lave klasser efter deres kompetencer og ikke deres niveau generelt, så vil det sandsynligvis alligevel ende med at blive niveaudelt efter svag, middel og stærk. Ergo elevdifferentiering. Eric fastholder at han synes de stærke elever skal spredes ud i klasserne. Jeg har jo egentlig ikke indflydelse på hvordan det skal foregå, men kan ikke helt lade være med at blande mig i diskussionen. Jeg kan se følgende pro's & cons ifht elevdifferentiering i engelsk:

+ 

De svage elever ville blive tvunget til at sige mere, idet de stærke ikke er der til at tage over. 

De svage elever vil måske også turde sige mere, nu da alle er nogenlunde på samme niveau. 

Det er meget nemmere at tilrettelægge en undervisning, som tilgodeser alle elever. (så de dygtige ikke keder sig og de svage forstår mere end de plejer)

-

De stærke elever vil ikke være der til at støtte de svage

Risiko for at de umotiverede elever lander i samme klasse og dermed bliver svær at arbejde med

Måske at elevdifferentiering går imod inklusionstanken generelt. 

Jeg synes det er en meget spændende diskussion. Hælder helt klart til at man i nogle fag med fordel kan elevdifferentiere. Ved det er lidt "fyfy" i den danske folkeskole, men har selv oplevet hvordan det kan øge ens selvværd at være på hold med nogle på samme niveau. På min efterskole var jeg på det "dårligste" tyskhold og det "bedste" fysik/kemihold - og jeg synes det var fedt! Hvis der er nogle lærere der læser med - hvad synes I?

Nå - faq's er at den rigtige undervisning ikke rigtig er startet endnu. Så indtil videre har jeg kun præsenteret mig for klasserne, fortalt om mig selv, fået dem til at stille mig spørgsmål osv. Klasserne er meget forskellige - nogle er rene drengeklasser, andre pige- eller blandede. Nogle klasser har under 10 elever, andre over 20. Nogle snakker alt for meget imens læreren snakker, andre er gode til at være stille og medvirkende. Ergo, ikke så meget anderledes fra Danmark, tænker jeg. Ud over småting, som at man her går meget op i at eleverne siger goddag, ikke spiser (eller tygger tyggegummi) i timerne, tager kasketten af osv. Til gengæld er der mange flere af dem, som ligger med hovedet nede i deres tasker og ser ud som om de sover! Tsk! Men det skal nu nok blive godt, generelt set. Jeg ved jo, at eleverne ikke er dér for at lære engelsk primært, da det er en teknisk skole, men jeg synes helt klart at det kunne være værre!

Planlægningsmøde med Eric (tv), Veronique (m) og Claudine (th) (og ut yderst th). Ud over den seriøse snak må jeg sige at vi morer os noget så fortræffeligt sammen i det hele taget. Ingen sure miner og stive franskmænd, dér! Måske er det sydens sol, der gør det?

Ankommet - what a surprice!!

Det er natten til lørdag og jeg har endelig fundet et stik, så min computer kan blive ladt op. Jeg har en million ting at fortælle, men vil prøve at gøre det rimelig kort:

Ankomst og modtagelse

Jeg stod af toget onsdag eftermiddag, meget spændt på at møde Véronique og Claudine, som efter sigende skulle hente mig på stationen. And what a surprice - bort var alle fordommene om stive og kedelige franske lærere, o là là her kommer Cloclo og Véro! Jeg fik hilst på mange af de ansatte og blev indlogeret på mit værelse (Mere herom senere...!) - jeg tror sjældent jeg har oplevet en så opløftet atmosfære, alle var super imødekommende og det virker også til at de har det rigtig godt med hinanden. Til gengæld har de det ikke så godt med at tale engelsk. Selv engelsklærerne er en smule generte over at tale et fremmedsprog og - ikke så overraskende måske - er der mange af lærerne som nærmest intet forstår. Men flere af dem vil gerne blive bedre og jeg har allerede en idé til at lave nogle samtalegrupper på frivillig basis.

(Selvom COMENIUS projektet beskrives som for elevernes skyld, tænker jeg at det lige så vel handler om kulturudveksling mellem lærere - og det er jo trods alt også dem/os som kan bære det vi lærer videre gennem undervisningen. Anyways!)

Ja, så var der det med værelset. Værelset er sådan set fint nok på trods af afskallede gule og brune vægge. Jeg kan godt leve med det! Men toilettet! Det hører ikke til dette århundrede. Se min lille rundtur her:

Mere om skolen

Roland Garros er det som franskmændene kalder "professionelt gymnasium" dvs meget à la teknisk skole i DK. Skolerne har forskellige specialer og RG er det ene ud af to i regionen med speciale i motorcykelreperation. Og så en masse andet som jeg ikke helt forstår mig på! (Se i øvrigt billeder fra skolen her)

Der er 300-og-nogle elever på skolen, hvilket ifølge Cloclo er en meget lille skole, da det ikke er ualmindeligt at der er 13-1400 elever på gymnasierne. Pewwww, jeg er glad for at der ikke er SÅ mange mennesker at tage stilling til. Også mht lærere. Der er omkring 60 lærere ansatte og så det administrative personale og kantinefolkene. Og ej at forglemme: dem fra Vie Scolaire:

Vie Scolaire er vist en meget fransk ting. Det er her man ringer til forældrene hvis en elev ikke dukker op, eller sender eleverne hen hvis de ikke opfører sig ordentligt. Ergo, en hel del af "opdragelsen" i klasserummet er dermed ikke lærerens ansvar alene. Jeg er spændt på at se hvordan det virker i praksis. I parentes bemærket så skulle eleverne på skolen være særdeles vanskelige og skoletrætte. On vera! (det får vi at se)


I morgen skal jeg på "rystesammentur" for eleverne i en skov, som hedder Boucone. Det er en overnatningstur og jeg ved ikke meget mere end det, men det skal nok blive sjovt - OG VARMT!

Videodagbog: I lufthavnen 4/9

Over skyerne er himlen altid blå :)